Hørringssvar 2013

Svendborg Vandlaug - Copyright - all rights reserved

Hørringssvar

 

Den 22. december 2013

 

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

 

 

Høringssvar til vandplaner 2010-2015

 

Det sydfynske Øhav - Svendborg Kommune - Hovedvandopland 1.15

 

På vegne af medlemmerne i Svendborg Vandløbslaug fremsendes hermed høringssvar til det udkast til vandplaner som er sendt i høring med høringsfrist 23. december 2013.

 

Svendborg Vandløbs formål er at varetage medlemmernes interesser i relation til vandafledning i Svendborg Kommune.

 

Vandløbslauget ser med bekymring på de afledte konsekvenser som udkast til statslige vandplaner forventes at få for vore medlemmer såfremt de gennemføres i deres nuværende udformning.

 

Overordnede betragtninger:

 

Grundlaget for udpegningen af vandløb, som skal med i vandplanerne, vurderer vi ikke er i overensstemmelse med EU’s Guideline, idet man i Danmark har taget udgangspunkt i de tidligere amtslige udpegninger og klassificering af vandløb i Svendborg Kommune.

 

Vandløbslauget noterer at de gamle målsætninger ligger til grund den nye udpegning, således at de vandløb, der var A- eller B-målsatte i regionplanerne er medtaget, uagtet der er tale om vandløb der vedrører afvanding af vandoplande under eller over 10 km² og uden at deres aktuelle naturværdi er blevet vurderet. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at det tidligere Fyns Amts målsætninger (såvel som de andre amters) ikke blev lavet med vandplanerne for øje, men med et helt andet formål. Målsætningen er altså ikke vurderet i forhold til EU’s regler.

 

Alene det forhold at flere af de vandløb, hvortil der er knyttet indsatsområde, vedrører sidetilløb til større vandløb eller øverste dele af vandløb, er det vandløbslaugets vurdering at disse bør udtages af vandplanerne, fordi de ikke lever op til de krav der ligger til grund for i EU vejledninger. Langt hovedparten af de udpegede vandløbstrækninger i Svendborg kommune vurderes af type 1 (små vandløb) med indsats, under 10 km² og opfylder derfor ikke vandrammedirektivets forskrifter vedrørende identifikation af vandområder.

 

Vandløb:

 

For vandløb hvor hovedformålet er afvanding og således er en del af jordbrugets drænsystem og hertil at nogle vandløb også har til formål at bortlede overfladevand fra befæstede arealer er indsatkravet ændret vedligehold og frilægning af rørlagte strækninger uhensigtsmæssig. Indsatsområderne vurderes at påføre jordbruget store tab og risikoen for oversvømmelser i forbindelse med store nedbørsmængder at få katastrofale følger også for bebyggede områder.

 

De fleste vandløb med indsatskrav i Svendborg Kommune er klassificeret som blødbundsvandløb, Hvilket er dansk ”tilpasning” af regelsættet for på den måde at medtage vandløb i vandplanerne som ellers er at betragte som uegnede.

 

Et eksempel:

 

Fladmoseafløbet hhv. ODE 1.15 127; - 183; 185. Vandløbet afvander et mindre opland på ca. 280 ha. og dermed kun godt ¼ af det som er angivet i EU-vejledningen. Vandløbet er rørlagt på enkelte delstrækning og kendetegnet ved meget lille fald under 1 ‰. Vandløbet burde derfor være udeholdt fra vandplanerne i erkendelse af at der primært ar tale om en afvandingsrende, som slet ikke har den fysiske udformning som er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand.

 

Samme forhold gør sig tilsvarende gældende i flere af nedennævnte vandløbsstrækninger:

 

Skallerenden øverste del ODE 1.15 110 og ODE 1.15 107

Stokkebækken øverste del ODE 1.15 96

Hørup Å ODE 1.15 265; - 271; og -275

Rødmoserenden ODE 1.15 285

Syltemae Å ODE 1.15 193

Sømarksbækken ODE 1.15 210

Hovedrenden Tåsinge ODE 1.15 511

Halling Skov ODE 1.15 387

Asbæk ODE 1.15 398; - 399; - 401

Engelsbækken ODE 1.15 308

 

Ændret vedligehold endvidere i øverste del af Vejstup Å og Hundstrup Å, hvor vandløbssystemernes fald er begrænset:

 

Vejstrup Å ODE 1.15 150; -154

Hundstrup Å ODE 1.15 234

 

Der er i de fleste tilfælde tale om typologi 1 vandløb og med ringe fald, hvor det vil være vanskeligt at opnå den ønskede tilstand, også selv om de fleste vandløb er klassificeret som blødbundsvandløb 1 og 2

 

Derfor er målsætningen kun en modereret god økologisk tilstand, nemlig et dansk vandløbs faunaindeks på 4 (DVFI = 4). Ved mange af vandløbene vil en reduktion i vedligeholdelsen have væsentlige, uønskede konsekvenser for afvandingen, specielt i flade oplande.

 

Med såvel de tillempede målsætninger i regionplanen, som brugen af blødbundsvandløb som klassificering foreslås derfor endnu en revision af de ovennævnte vandløb og det er vandløbslaugets umiddelbare vurdering at langt de fleste bør tages ud af vandplanerne.

 

Vandløbslauget har noteret sig at nogle indsatser i vandplanområdet 1.15 Det Sydfynske Øhav er underlagt undtagelse for indsatskrav i denne periode (udsættelse) og den tilhørende begrundelse i flere tilfælde er uforholdsmæssig høje omkostninger i forbindelse med indsatsen. Hvor undtagelsen er begrundet indsatsområder vedr. spildevand, bør øvrige indsatsområder nedstrøms ikke iværksættes jf. afsnittet Spildevand. Indsatsområderne nedsat vandløbsvedligehold og frilægning af rørlagte strækninger der ikke iværksættes som følge af undtagelsesbestemmelse antages omfattet af dette høringssvar, såfremt indsatsen planlægges gennemført i en senere planperiode.

 

Vandløbslauget anerkender at der ved seneste revision af udkastet til vandplaner er udtaget flere vandløbsstrækninger. Der er for flere af disse vandløbs vedkommende tale om stærkt modificerede vandløb. Også de førnævnte vandløb kan på delstrækninger klassificeres som stærkt modificerede og har karakter af afvandingskanaler, hvis formål udelukkende er bortledning af vand. Selvom der ikke er planlagt tiltag i indeværende planperiode, kan vi ikke anbefale at vandløbene medtages i én senere planperiode.

 

For at undgå forsumpning af agerlandet og risiko for oversvømmelse ved skybrud bør kun vandløb og å-systemer med afvanding fra opland med areal over 10km² opstrøms og vandløbstrækninger med rigeligt fald over 3 ‰ indgå i vandplanerne.

 

Spildevand:

 

I Svendborg Vandløbslaug er vi betænkelig ved om rækkefølgen af planlagte indsatser. Det er velkendt, at rensning af spildevand ofte betinger en væsentlig forbedring af vandløbenes tilstand. Det er ikke sjældent, at DVFI springer med en hel klasse, når spildevand renses fra. Derfor er det absolut et krav for at opnå den ønskede faunaklasse i de respektive vandløb at indsatsområder der retter sig mod spildevandsrensning i spredt bebyggelse i det åbne land og overløb fra renseanlæg (punktkilder) iværksættes inden et evt. indsatkrav ”ændret vandløbsvedligehold”.

 

I modsat fald faunaen og dyrelivet i tilknytning til vandløbene være ekstra udsat på grund af lav gennemstømningshastighed eller ligefrem stillestående vand, med lav eller ingen iltning til følge. Indsatsen ændret vedligehold vil så være spildt.

 

Man bør sikre sig at indsatområderne mod spildevand gennemføres først, dernæst konstatere om den ønskede tilstand er opnået, førend der iværksættes yderligere indsatsområder eksempelvis ændret vandløbsvedligehold.

 

Frilægning af rørlagte strækninger:

Det er vandløbslaugets klare opfattelse af fri af rørlagte strækninger får store konsekvenser. Det skyldes det store erstatningskrav i form af jordfordeling og/eller krav om økonomisk kompensation som bred og lodsejere nødvendigvis må rejse i denne sammenhæng.

 

Store dyrkningsområder vil nemlig ødelægges, fordi de tilknyttede drænsystemer er dimensioneret og anlagt i forhold til det kotesystem som den rørlagte vandløbsstrækning har givet mulighed for. Udløb i en genåbnet vandløbsstrækning fordrer at drænudløbets bundkote forbliver over vandløbsspejlet på den frilagte strækning. Er det ikke tilfældet vil drænsystemet nedbrydes og ophøre med dets funktion i løbet af en ganske kort årrække.

 

Årsagen skal søges i naturens måde at indrette sig på! Det er kendt videnskab blandt hydrologer at et vandløb vedholdende af naturens egen kraft vil forsøge at genskabe et snoet forløb med et naturligt fald mellem 0 ‰ og 1 ‰ fra vandløbets udspring, eller naturlig spring/styrtfald opstrøms til næste naturlige næste naturlige spring/styrt nedstrøms. En rørlagt vandløbsstrækning (hovedløb) er som regel ofte anlagt i lige linie og med tilsvarende fald 0 ‰ til 1 ‰, hvilket har den betydning at bundkoten opstrøms vandløbet holdes kunstigt i et lavere niveau, og de tilsluttede drænsystemer tilsvarende lavere kote des længere opstrøms hovedvandløbet er rørlagt.

 

En frilægning vil betyde vandløbet af naturens vej vil genskabe et forløb som var givet fra naturen side og afstanden eller strækningen far A til B vandløbet stationeringer øges, men det fra naturen ubetydelige fald fastholdes. Således vil bunden i vandløbet hæve sig opstrøms og drænudløb forsvinde under vandspejl eller i dynd, hvorefter de ophører med at virke.

 

Indsatsområdet – ”Frilægning af rørlagte strækninger” er foreslået i følgende vandløb, hvor indsatsen forventes at få den ovennævnte konsekvens og omfanget stigende med strækningens længde.

 

Kohaverenden ODE 1.15 203

Afløb fra Lønhave ODE 1.15 208

Engelsbækken ODE 1.15 307; - 309; - 311

Hønsehaverenden ODE 1.15 101; - 127

Asbæk ODE 1.15 396; - 400

 

En kortere strækning 50 -100 meter tæt ved vandløbets udmunding hvor vandgennemstrømningen er stor er af mindre betydning, modsat en længere strækning med forholdsvis lille vandmængde. Rørlagte delstrækninger har stor indvirkning på den samlede vandløbsstræknings evne til at bortlede dræn og overfladevand og bør underkastes yderligere konsekvensberegninger inden indsatsen gennemføres. Mangelfuld eller ingen vedligehold efterfølgende medfører uden tvivl forsumpning og i værste fald store utilsigtede oversvømmelser.

 

Frilægning af rørlagte vandløbsstrækninger kan kun tilrådes i tilknytning til ådale, hvor vandets veje kan forudsiges og hvor der er tilstrækkelig undersøgt for oversvømmelsesrisiko og konsekvens på bygningsanlæg herunder også broer og vejanlæg tæt ved vandløbet.

 

Høringssvaret indgivet på vegne af medlemmerne i Svendborg Vandløbslaug

 

 

Svendborg Vandløbslaug

Fmd. Ole Jørgensen

Bjerrebyvej 91, Tåsinge

5700 Svendborg

 

Lindegaarden@post.tele.dk

Tel. 20701303

Kontakt info:

 

Formand

Ole Jørgensen

Bjerrebyvej 91

5700 Svendborg

tlf. nr. 62 54 13 03

mobil 20 70 13 03

mail: lindegaarden@post.tele.dk